Feuerplan M19

• Den tyske M19 maskinmorter var næsten umulig at spotte, fordi toppen af panserkuplen næsten ikke ragede op i terrænet. Det gjorde våbensystemet ret svært at nedkæmpe. Billedet her er fra Skagen i maj 1945. Vi ser intakt top af kuppel med føring til rør og sigtemiddel/periskopkikkert. Ved siden af kuplen ligger topdækslet (Verschlusskappe), der blev benyttet for at beskytte den fine mekanik med sandfygning og fugt i perioder med lavt beredskab. Lokale fotografier fra tiden af M19 er sjælden. Bunkeren lå diskret i landskabet og blev hurtigt overset til fordel for større anlæg. Men en skagbo var vaks og tog et fint billede til eftertiden. Foto: Sejlmagermester Joe Jørgensen-Skagen/Bunkermuseum Hanstholm.

Plan til forberedt skydning for 5 cm maskinmorter M19 i infanteristøttepunktet Söndervig Süd. fra 30. oktober 1944.

Dokument der belyser planlægningen af forsvaret i de tyske infanteristøttepunkter. 2 stk. M19 i bunker type 633 (blå og grøn: Bunker 59044 og 59062) på hver sin side af adgangsvejen til stranden samarbejder her om et dækkende forsvar af terrænet i stillingen.

Alt var planlagt og terrænet studeret nøje med henblik på udnyttelse af dækning for fjenden. Netop her kunne M19 virke med krumbaneild. Når en skydning blev “bestilt” skulle skytten blot aflæse tabellen under det pågældende nummer og rette sit våben på de oplyste værdier for højde og side.

Bemærk skydning 18 og 17 hvor tætte de ligger på bunkeren. M19 kunne skyde meget stejlt og var derfor som som skabt til nærforsvar. Ilden blev dirigeret fra infateriobservationsbunkernes panserkuppel. Flere der lå fordelt i terrænet på gunstige steder. Var modstanderen først opdaget fulgte hurtigt en meget ubehagelig overraskelse fra oven. Flugtbevægelserne blev fulgt fra observatørerne og angriberen blev dækket ind med maskingeværild eller morterild alt efter behov.

Rigsarkivet. RA0201-018. Generalstabens Efterretningssektion, Stockholmsarkivet. K-705. lbnr 5.Tyske kort.

Kilder

Rigsarkivet og Bunkermuseum Hanstholm