Regelbauten

Bunker 75245: Hus forbi på Fanø

  • Bunker 75245/3321 fra Inf. i Stützpkt Fanö 1945. Nr. 1 af 2 bunkere type 622 fotograferet i maj 1945 ved Postvejen/Sdr. Storetoft. Der er nu gået 79 år men stedet er stadig genkendeligt. Gården der er i baggrunden ligger på hjørnet af Stortoft og Nybyvej:  https://www.google.dk/…/data=!3m4!1e1!3m2… Selskabet Fanø Vesterland ejer til dato denne gård og har indrettet koncertsted. Nabobygningen bunker Nr. 2 ligger ved Fanø Fiskesø og Autocamperplads. den er gravet fri og benyttes som lager. Bunkeren var ligeledes skalmuret som husattrap. Begge bunkere kan ses fra cykelstien/Postvejen som to store landmærker med minder om at besættelsen satte sine spor på Fanø. Foto: FHM-20201 Nationalmuseet. Samlinger Online.

2 stk særlige mandskabsbunkere

Mandskabsbunkernes opgave var at huse de tyske soldater, der skulle bemande kampstillinger langs støttepunktets perimeter ud mod albuebugten. Bunkerne gav ly under det forventede indledende angreb og bombardement. Herefter var tanken infanteriet vrimlede ud af deres skjul og bemandede kampstillingerne. Udfordringer med grundvand er ikke en ny, slet ikke på Fanø. I den tyske fodfolksstøttepunkt der fra 1943 blev etableret tværs over den nordlige del af øen blev et antal bunkere opført over jorden med grundvandssikring. Bunkeren er dækket af bevoksning når du står og kigger samme sted i dag på højde med “Farm Søgaard” på modsatte side af Postvejen. Mens dens tvillingebror mod Syd “ostebunkeren” præsenterer sig åben og integreret i fiskesø og autocamperplads.

Bunker 75245 og 75247 type 622

Begge bunkere er opført med grundvandsbeskyttelse, kaldt “Trog” på tysk. Frit oversat betyder det et “trug” eller “kar” i beton som tætnes med tjære og udgør det udvidede fundament bunkeren støbes i. Det giver lige 300 m3 beton mere. To store klodser på 960 m3 (mod 660 m3 som var standard for denne bygningstype). Bunkerne på marken tiltrak sig uønsket opmærksomhed. Efter opførelsen blev bygningen skalmuret for at få den til at falde sammen med den øvrige bebyggelse af stråtækte huse. Nu havde tyskerne så bare to stk nydelige og usædvanligt store “Fanøhuse” i stedet. Karnappen skjuler maskingevær- stillingen til nærforsvar (MG- Ringstand). Nordby Sogneråd syntes i 1945 ikke bunkerne pyntede på marken, selv om de tyske Festningspionerer havde gjort sig umage med at få bunkerene til at ligne Fanø- huse. Det blev overvejet at sprænge dem i 1948. Der blev søgt penge efter “tankgravsloven” og man nøjes så med at fjerne skalmuren og dække bunkeren til.

Kilder og litteratur

RA, BArch-MA, FIA

Marco Hansen

Marco Hansen er opvokset på Fanø. Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet. Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998. Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996. Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000. Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden", Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk" Ide, layout, forfatter og webmaster.