Flakschiessplatz Nymindegab: Skydebanen
- Den tyske Jernbanedæmning idag uden jernbanesporet fra Nymindegab og Nr. Nebel set på højde med resterne af den tyske “Stand C”. Foto: Marco Hansen 2023.
Logistikken var lige på sporet hos Luftwaffe. Alting hvad der var brug for var lige ved jernbanen hos det faglige støtteelement “Flakschiessplatz Nymindegab”. Toget kunne forlægge direkte fra Tyskland til en militærbanegård med indkvartering i Nymindegablejren til en blød seng og et varmt måltid.
Vognene kunne køre direkte fra værksteder i lejeren ud til skydebanen efter at have modtaget ammunition fra det lille depot der lå på et sidespor til jernbanen til skydebanen.
Arealet for den tidligere tyske skydeplads fandt god anvendelse hos Hjemmeværnet som har genbrugt den til skolens skydebane. Når vi her 80 år efter færdes i klitterne på jagt efter spor fra dette anlæg er der sket meget. Der er dannet en ny høj klitkam mod havet og vinden har flyttet meget af sandet rundt. Det er dog stadig muligt at skelne enkelte af de oprindelige skydestandpladser i området.
Neue Munitage
Det første ammunitionsdepot lå 1941 inde i selve Nymindegablejren som et jordanlæg og blev i de efterfølgende år flyttet i grundmurede bygninger ud i området ved jernbanen til skydebanen ved havet.
Bygningerne var standard Luftwaffe ammunitionsdepoter som vi finder dem på tyske flyvepladser som f. eks. Fliegerhorst Esbjerg. Spor fra depotet er stadig bevaret lidt endnu. Indtil byen også vokser hen over dette område. Bygningerne i Nymindegab kan vi heller ikke se længere. Ammunitionslageret ved jernbanen bag diget ud til skydebanen er for længst sløjfet. Men på tidligere Flyvestation Værløse var et antal af disse depoter bevaret ind til for nogle få år siden hvor de også måtte vige for byudviklingen. Det giver mig dog mulighed for at vise hvordan bygningerne i Nymindegab har set ud. De var nøjagtig magen til. Depotet i Nymindegab sørgede dog for lokale overskrifter i 1949 da Hjemmeværnet manglede plads til at opbevare deres ammunition og det fungerende depot var blevet revet ned lige foran næsen som det forlyder i avisen.
Kilder og litteratur
RA, BAarch-MA, Nationalmuseet, Forsvaret/Hjemmeværnet, Det Kongelige Bibliotek
Jensen, C. P.: Modstandskamp i Vestjylland. Nr. Nebel 1985
Miljøministeriet • Skov- og Naturstyrelsen: Nymindegablejren Drifts- og Plejeplan 2003-2018. Nymindegablejren 2003.
You must be logged in to post a comment.