Flakschiessplatz Nymindegab: Bunkerbyen

4. august 2023 Marco Hansen

Lager Nymindegab blev sikret af en infanteristilling med svære betonbunkere i krigens sidste del i forbindelse med opbygningen af det tyske forsvar i dybden med 2. Stellung. De sidste bunkere blev klar i slutningen af 1944. Her på billedet er bunker 63072 type 665 Stand f. Infanteribeobachtung (nr. 1 på foto fra 1956 nedenunder), der blev registreret klar til brug 30. 11. 1944. Fra bunkeren kunne tyskerne overse hele det område som skulle sikres og 63072 blev derfor benyttet som kommandopost/ildleder (Gefechtsstand) i kanonforsvaret. Infanteriestützpunkt Nymindegabs perimeterforsvar bestod af skyttehuller for enkeltmand i beton, kaldt ringstillinger af typen 58c, der var maskingeværpostioner langs pigtrådhegnet til at sikre minefelterne. Kun en lille bunker med en panserværnskanon til flankering af hovedvejen ind til Nymindegab sikrede hovedvejen. Marco Hansen 2018.

Infanteriestützpunkt Nymindegab

Støttepunktet i Nymindegablejren hørte til den tyske hær (Heer). Vi kan gisne om hvordan dette tætte samarbejde kom i stand mellem to værnsdele, der historisk ikke er kendt for samarbejde. Forklaringen er beliggenhed. Fra Lodsbjerget of bakkekammen behersker forsvareren hele kystområdet. Derfor lagde de tyske kamptropper deres stilling her og Luftwaffe fik som sidegevinst gratis etableret sikring af den centrale del af deres skydelejr.

1 kompanie fra Reservegrenadierbattalion 333 bemandede fodfolksanlæggnde i selve Nymindegablejren i 1945. Resten af den tyske bataljon med reservetropper til jordforsvar indrettede kommandostation i en af mandskabsbunkerne fra lejren. Af tunge våben havde soldaterne 2 stk 81 mm morterer og 1 stk 4,5 cm panserværnskanon til rådighed for at løse opgaven. Sammenlignet med andre infanteristillinger en beskeden bevæbning.

Udsigten mod fjendesiden fra Lodsbjerget her i 1956. 1: panserkuplen på 665 stand f, Infateriebeobachtung. 2: 647 Kleinstunterstand für Festungs PAK (t) der flankerer hovedvejen. 3: Pansermur over hovedvejen. 4: 2. del af jordforsvaret var pansermuren der sikrede adgangen til baglandet fra 1. forsvarsstilling langs stranden. Der var anlagt et net af fodfolksstillinger i orådet nord for landevejen, der sammen med pansermuren udgjorde den norligste forsvarslije af adgngsvejene til Esbjerg Havn. Billedet viser, at forsvaret af Nymindegab var begunstiget af en række naturlige forhindringer. Odense luftfoto/Det Kongelige Bibliotek OD2047.

Bunkere støbt i Nymindegablejren mellem 10. 12. 1943 og 05. 09. 1944

Et antal bunkere i Nymindegablejren fik en anden anvendelse end den der var tiltænkt dem i forskrifterne. Reservegrenadierbattalion 333 indrettede kommandostation på bakken ved Lodsbjerget. De flyttede ind i en 20 mandsbunker Type 622 som lå som nabo til observationsposten type 665, hvorfra 01. kompagni styrede panserværnet/lokalforsvaret. En bataljon har en noget større signalkontor en et kompagni. Der skal være plads til mere radiogrej etc. Det forklarer at den bunker type 610 der står registeret som kompagnikommandopost for lejrens lokalforsvar (1/333) samtidig blev indrettet som radiobunker. Hvis i ser på kortene kan i se et lille lyn i taget ved bunker nr. 5 på det første og der er noteret “Fu”. det er Wehrmachtforkortelsen for “Funk”, signal på dansk på nr 2 kortudsnit.

Nymindegablejren 1951. Klik på billede for link til kort. Odense luftfoto/Det Kongelige Bibliotek-OD00631

Taktisk situationskort

Stellungsbaupendelkarte 1944. Af kortet fremgår kernen af Nymindegablejern med administration og drift var sikret med et lille infanteristøttepunkt. Kortet viser at panserværnet i selve støttepunktet på det tidspunkt er forstærket med en 3,7 cm panserværnskanon af russisk oprindelse umidelbart nord for Nymindegab kro. Rigsarkivet.

Nr.	Bygningsnr.	Type	Tysk	Dansk
1		622	Doppelgruppenunterstand für 20 Mann	20 mandsbunker
2	63072	665	Infanterie-Beobachtungsstand mit Panzerturm	Observationsbunker/pejlestation (kommandopost for kanonstilling)
3	63074	622	Doppelgruppenunterstand für 20 Mann	20 mandsbunker (indrettet som bataljonskommandopost)
4	63076	676	Kleinstschartenstand für 4,7 cm FestungsPaK (t)	Betonbunker med skydeskår til 4,7 cm panserværnskanon
5	63078	610	Gefechtsstand für eine verstärkte Kompanie	Kompagnikommandostation (samtidig bataljonens signal/radiobunker)
6	63080	607	Munitionsunterstand II	Ammunitionsbunker
7		661	Unterstand für Verwundetensammelstelle	Bunker til sanitetsstation/forbindingsplads
8		661	Unterstand für Verwundetensammelstelle	“
9		622	Doppelgruppenunterstand für 20 Mann	20 mandsbunker
10		622	Doppelgruppenunterstand für 20 Mann	“
11		622	Doppelgruppenunterstand für 20 Mann	“
12		621	Gruppenunterstand für 10 Mann	10 mandsbunker
13		621	Gruppenunterstand für 10 Mann	” (Kortsignatur: L.S. = Luftschutz som betyder luftbeskyttelse/dæknigsgrav)

Oversigt over bunkere i Nymindegablejren. For de bunkere der entydig kan identificeres ud fra kort eller type er tysk bygningsnummer/id oplyst.

Under krigen beliggende i Tysk bataljonskommandostation. Kunstmaleren Johannes V. Kristensens (1885 -1962) tidligere sommerhus i 1951. Under besættelsen var det beslaglagt som Offiziersheim. Huset blev efter krigen benyttet som kommandørbolig. Huset nedbrændte i 1960érne. I bagrunden ligger Nymindegablejrens indkvarteringsblokke 10, 11 og 12. Sidste er samtidig brandstation. Slangetårnet er synligt på billedet. Tyskerne havde anlagt en panserværnsstilling ved foden af bygningen. Den hører til Infanteriestützpunkt Nymindegab, der var integreret i lejren. Bunkeren med panserkuppel til ildledelse lå lige bag ved huset, så officerne havde ikke langt at gå. Under bygningen ligger Nr. 4: Bunker 63076, type 676: Kleinstschartenstand für 4,7 cm Festungs PaK (t). Odense luftfoto/Det Kongelige Bibliotek OD631

Bunker 63076, type 676: Kleinstschartenstand für 4,7 cm Festungs PaK (t) i aftensolen. Marco Hansen 2018

Nr. 03: Bunker 63074. Type 622. Indgangen til bataljonskommandopost. Marco Hansen 2018

Murene mod Nord

Resterne af sikringingen mod fjendesiden i Nordlig retning (punkt 3 og 4 på øverste foto i artiklen). Betonporten over landevejen blev sløjfet for at give plads til moderne vejføring.