Flakschiessplatz Nymindegab: Bunkerbyen
- Lager Nymindegab blev sikret af en infanteristilling med svære betonbunkere i krigens sidste del i forbindelse med opbygningen af det tyske forsvar i dybden med 2. Stellung. De sidste bunkere blev klar i slutningen af 1944. Her på billedet er bunker 63072 type 665 Stand f. Infanteribeobachtung (nr. 1 på foto fra 1956 nedenunder), der blev registreret klar til brug 30. 11. 1944. Fra bunkeren kunne tyskerne overse hele det område som skulle sikres og 63072 blev derfor benyttet som kommandopost/ildleder (Gefechtsstand) i kanonforsvaret. Infanteriestützpunkt Nymindegabs perimeterforsvar bestod af skyttehuller for enkeltmand i beton, kaldt ringstillinger af typen 58c, der var maskingeværpostioner langs pigtrådhegnet til at sikre minefelterne. Kun en lille bunker med en panserværnskanon til flankering af hovedvejen ind til Nymindegab sikrede hovedvejen. Marco Hansen 2018.
Infanteriestützpunkt Nymindegab
Støttepunktet i Nymindegablejren hørte til den tyske hær (Heer). Vi kan gisne om hvordan dette tætte samarbejde kom i stand mellem to værnsdele, der historisk ikke er kendt for samarbejde. Forklaringen er beliggenhed. Fra Lodsbjerget of bakkekammen behersker forsvareren hele kystområdet. Derfor lagde de tyske kamptropper deres stilling her og Luftwaffe fik som sidegevinst gratis etableret sikring af den centrale del af deres skydelejr.
1 kompanie fra Reservegrenadierbattalion 333 bemandede fodfolksanlæggnde i selve Nymindegablejren i 1945. Resten af den tyske bataljon med reservetropper til jordforsvar indrettede kommandostation i en af mandskabsbunkerne fra lejren. Af tunge våben havde soldaterne 2 stk 81 mm morterer og 1 stk 4,5 cm panserværnskanon til rådighed for at løse opgaven. Sammenlignet med andre infanteristillinger en beskeden bevæbning.
Bunkere støbt i Nymindegablejren mellem 10. 12. 1943 og 05. 09. 1944
Et antal bunkere i Nymindegablejren fik en anden anvendelse end den der var tiltænkt dem i forskrifterne. Reservegrenadierbattalion 333 indrettede kommandostation på bakken ved Lodsbjerget. De flyttede ind i en 20 mandsbunker Type 622 som lå som nabo til observationsposten type 665, hvorfra 01. kompagni styrede panserværnet/lokalforsvaret. En bataljon har en noget større signalkontor en et kompagni. Der skal være plads til mere radiogrej etc. Det forklarer at den bunker type 610 der står registeret som kompagnikommandopost for lejrens lokalforsvar (1/333) samtidig blev indrettet som radiobunker. Hvis i ser på kortene kan i se et lille lyn i taget ved bunker nr. 5 på det første og der er noteret “Fu”. det er Wehrmachtforkortelsen for “Funk”, signal på dansk på nr 2 kortudsnit.
Taktisk situationskort
Nr. | Bygningsnr. | Type | Tysk | Dansk |
1 | 622 | Doppelgruppenunterstand für 20 Mann | 20 mandsbunker | |
2 | 63072 | 665 | Infanterie-Beobachtungsstand mit Panzerturm | Observationsbunker/pejlestation (kommandopost for kanonstilling) |
3 | 63074 | 622 | Doppelgruppenunterstand für 20 Mann | 20 mandsbunker (indrettet som bataljonskommandopost) |
4 | 63076 | 676 | Kleinstschartenstand für 4,7 cm FestungsPaK (t) | Betonbunker med skydeskår til 4,7 cm panserværnskanon |
5 | 63078 | 610 | Gefechtsstand für eine verstärkte Kompanie | Kompagnikommandostation (samtidig bataljonens signal/radiobunker) |
6 | 63080 | 607 | Munitionsunterstand II | Ammunitionsbunker |
7 | 661 | Unterstand für Verwundetensammelstelle | Bunker til sanitetsstation/forbindingsplads | |
8 | 661 | Unterstand für Verwundetensammelstelle | “ | |
9 | 622 | Doppelgruppenunterstand für 20 Mann | 20 mandsbunker | |
10 | 622 | Doppelgruppenunterstand für 20 Mann | “ | |
11 | 622 | Doppelgruppenunterstand für 20 Mann | “ | |
12 | 621 | Gruppenunterstand für 10 Mann | 10 mandsbunker | |
13 | 621 | Gruppenunterstand für 10 Mann | ” (Kortsignatur: L.S. = Luftschutz som betyder luftbeskyttelse/dæknigsgrav) |
Murene mod Nord
Resterne af sikringingen mod fjendesiden i Nordlig retning (punkt 3 og 4 på øverste foto i artiklen). Betonporten over landevejen blev sløjfet for at give plads til moderne vejføring.
Se også:
Kilder og litteratur
RA, BArch-MA, Forsvaret/Hjemmeværnet, Det Kongelige Bibliotek
Jensen, C. P.: Modstandskamp i Vestjylland. Nr. Nebel 1985
Miljøministeriet • Skov- og Naturstyrelsen: Nymindegablejren Drifts- og Plejeplan 2003-2018. Nymindegablejren 2003.
You must be logged in to post a comment.