Flakartillerieschiessplatz Nymindegab: Lejren

• Hjemmeværnskolen i Nymindegab. Udsigten fra et af kvistværelserne i bygning 3. Hvor lejrens tyske administration sad under besættelsen (Flakartillerie–Schiessplatz–Kommandantur Nymindegab. Feldpostnr.: 36556). Kviste fra en fremmed arkitektur på taget af den tidligere tyske kostforplejning bærer et budskab fra den mørke side til os der betragter dem i dag og undrer os over hvordan i al verdenen disse særprægede bygninger er havnet lige her. Opført af den tyske besættelsesmagt i 1941. Bygningerne er bevaret frem til den dag i dag fordi de blev genbrugt til at forsvare fred og demokrati siden 1946 af hæren og siden 1949 også som skole og kursuscenter for Hjemmeværnet.

Luftwaffe Flakskole, testcenter og fagliget støtteelement.

Ved Nymindestrøm bag Lodsbjerget ligger en samling bygninger med en for egnen fremmed arkitektur. Bygningerne er opført under besættelsen af det tyske Luftwaffe. Bygningerene udgør til sammen en lejr. Bygningerne hører til det mest solide bygningslevn den tyske besættelsesmagt har efterladt i Danmark.

Normal procedure i den tyske værnemagt synes at have været, at driftsbygninger; administration, kantine og varmecentral gerne blev opført som faste bygninger. Belægningsområder blev opført i standardiserede træbarakker i byggesæt. Lejrens kapacitet kunne således udvides og indskrænkes efter behov. Oksbøllejren er et godt eksempel længere nede af samme kyststrækning her på den Jyske Vestkyst.

Luftværnsartillerigruppen hos de tyske flyvetropper (Luftwaffe) holdt i 1941 til i den dansk opførte del af Oksbøllejren. En skydebane blev indrettet i plantagen ud mod Vesterhavet. Behovet for mere plads i fastere rammer opstod med tiden og Luftwaffe indhentede hos den tyske værnemagts overkommando tilladelsen i foråret 1941 til at opføre en helt ny lejr ved Nymindegab. På den betingelse, at Oksbøl blev rømmet og skydebanen frigivet til luftværnstropperne i den tyske hær (Heeresflak).   

Her i Nymindegab udsøgte den tyske Luftwaffes bygningstjeneste den permanente udgave i bygningskataloget til deres nye faglige støttelement for luftværnskyts (Flak). Til lejren blev tilknyttet en moderne skydebane ude ved havet. På Flakartillerie Schiessplatz Nymindegab blev fabriks og kalibrerings skydninger til mellemtungt og tungt jernbanemonteret Flak gennemført. Lager Nymindegab var overordnet opdelt i en driftsblok og 5 blokke til indkvartering af kanonbesætningerne. I lejerens Sydlige ende befandt sig kanonværksted, garager og træbarakker med tilhørende materieldepot til Luftwaffes Byggetjeneste.

Efter kapitulationen i 1945 blev lejren overtaget af Indenrigsministeriet til tyske flygtninge. Ved årsskiftet 1945-46 overgik lejren oprettet som skole til genopbygning af den danske hær. Her startede Hjemmeværnskolen i sit virke den 01. 06. 1949 i beskedende omgivelser i træbarakkerne der en gang var benyttet af den tyske byggetjeneste i lejrens Syd/Østlige del. 

Oversigtskort med sammenligning 1954/2021: https://map.krak.dk/m/My7kl

	Bygninger i Lager Nymindegab
	Tysk	Dansk
1	Wache	Hovedvagt
2	Wirtschaftsgebäude	Kasernedriftsbygning, kostforplejning og biograf
3	Kommandantur	Kommandokontor
4	Unterkunft d. Stabsbatterie	Indkvartering: Stabsbatteri
5	Flakmeßzug u. auswertung	Bane og skydeledelse
8	Revier	Infirmeri
10	Batterie Unterkunft	Indkvartering: Batteribesætninger
11	“	“
12	” u. Feuerwache	” og brandstation med slangetårn
13	“	“
14	“	“
18	Waffenmeisterei	Kanon, våbenværksted og skiveværksted
19	Geschütz/Kfz-Hallen	Kanon/køretøjs garager
23	Lokschuppen	Remise
25	Bauleitung	Civil indkvartering og O. T. Byggeledelse
26	Wasserwerk	Vandværk
28	Kohlenschuppen	Kuldepot
29	O- Heim	Officersindkvarteringsbygning/messe (beslaglagt dansk sommerhus Bjålumhus)
30	Kl. O- Heim	Lille Officersbygning (beslaglagt dansk sommerhus)
33	Trafo Haus	Transformatorbygning
34	Wirtschafsstal	Kasernens hestestald

Tysk kasernenorm 

Spørgsmålet er hvordan det kunne gå til, at denne militære lejr blev bygget i danske klitter i så fremmedartet arkitektur? En af de mere søgte forklaringer er at tegningerne var blevet forbyttet med en lejr i Holland. Det er næppe tilfældet selvom det er en sejlivet og vild vandrehistorie i stil med, at Tirpitz- bunkeren ved Blåvand har noget med det tyske slagskib af samme navn at gøre. Faktum er at påstandene ikke kan dokumenteres. Men selv den vildeste vandrehistorie indeholder ofte et gran af sandhed eller noget, der fører den opmærksomme på sporet. Der er noget der definerer arkitekturen i bygningerne. Hvorfor lige Holland? Det er fordi denne byggestil med tegl er typisk for Nordtyskland frem til den belgisk/Hollandske kyst. Kommer man længere ned i Tyskland for eksempel foretrækkes pudsede facader. 

Hjemstavnsarkitektur og tysk funktionsbyggeri

Svaret findes i en nationalkonservativ bevægelse indenfor arkitektur med formålet at værne om den tyske bygningskulturarv. Vi skal tilbage til året 1904, hvor begrebet “Heimatschutzarchitektur” (Hjemstavnsbevarings arkitektur) bliver et begreb på tegnestuerne ikke kun i Europa. I Danmark finder bevægelsen udtryk Bedre Byggeskik- tradition der vinder frem fra 1915. Den skylder vi bla. de eftertragtede murmestervillaer, der skød op i de danske byer i 1920érne. Et oprør med århundredeskiftes forkærlighed for vild stilforvirring, udsmykning, stuk og små tårne. Der Deutsche Bund Heimatschutz satte dagsorden indenfor bygningsbevaring, genanvendelse og optimering af gammelt håndværk og traditionelt formsprog for både beboelsesejendomme og administrationsbygninger. En rationel og økonomisk byggestil. Dette tankegods passede efter 1933 rigtig godt ind i det tredje Riges firkantede tankegods om ensretning i folkefælleskabet med normering indenfor alle aspekter af kulturlivet. Styret annekterede dele af denne bevægelse. Hjemstavnsarkitekturen fandt i nazitidens Tyskland hovedsagelig anvendelse i de talrige civile boligblokke som skød op i disse år til de tyske arbejdere. Til offentligt byggeri foretrak styret i sin magtfuldkommenhed en grotesk neoklassisk monumentalstil.  Hvis i lægger mærke til det på en tur i Tyskland i en af de byer der ikke var blevet bombet i grus under krigen vil i stadig finde mange bygninger fra den tid. Samtidig vil i bemærke at stilen ikke er gennemført men kun tilpasset for ikke at kompromittere de normerede og effektive byggeprocesser. Tysk funktionsbyggeri blev udviklet med typenormerede grundplaner så brugerne blev fri for at genopfinde den samme bygning flere gange. kostforplejningen i Nymindegab er bygget stort set lige efter forskriften. Den store forsamlingnsbygning/biograf viser at lejren er bygget tidligt i krigen. I kan tydelig se forskel på bygninger opført før 1933 og dem efter. Så Hjemstavns arkitektur i Hitlers Nazityskland er kun tilnærmet men ikke gennemført. Det fører os tilbage til Nymindegab. Her minder arkitekturen om byggestilen i Nordtyskland, Meklenburg Vorpommern/Schlesvig men altså kun minder om med solidt stejlt teglstenstag. “Das deutsche Dach” rager op lige mit i de danske klitter.

Værksted og teknikbygninger

Værksteds, jernbanerampe og depot området ligger i god afstand i den sydlige ende af kaserneområdet for at undgå bla. støjgener hos i den øvrige del af lejren.

Luftwaffe stod med et særligt behov på bygningsiden

Der kan ikke tales om en speciel byggestil for netop Luftwaffe men mere noget i retning af et værnfælles typekatalog med krav om bygninger opført med lokale egnstypiske stilelementer så bygningerne passede så vidt muligt ind i lokalmiljøet og lokal byggestil. Så længe kasernerne lå i byerne var det ikke det store problem at bygge i højden og få det hele til at ligne store boligkareter. Flyvepladser, som Luftwaffe hovedsageligt byggede, var vanskelige at integrere i byer. De nye pladser blev i stor stil anlagt i al hemmelighed på landet i løbet af mellemkrigsårene i Tyskland. Derfor opstod der et udtalt behov for at tilpasse arkitekturen til den omgivende lokale bygningsmasse, for at sløre de omfattende anlæg. Luftwaffes støttepunkter blev i kraft af deres beliggenhed uden for byerne planlagt til at være selvforsynende med drikkevand, kloakering og strøm. Hertil blev en vifte af tekniske driftsbygninger udviklet. på tegnestuerne. Her var Hjemstavnsarkitekturens retningslinjer som skabt som ny matrix for tysk funktionelt militær arkitektur. Hitlers ulovlige oprustning kunne diskret sløres under dække af fredeligt storlandbrug. 

Bygningskulturarv i stedet for arkivmateriale

Nymindegablejren passede ind i kategorien af tyske tjenestesteder i provinsen i de besatte lande. Derfor blev den udbygget som den gjorde. Der forelå klare retningslinjer for hver eneste egns typiske arkitektur i Tyskland. Bygningsmassen i Nymindegablejren bærer klare elementer fra Nordtysk kystarkitektur, der forefindes både i Østersø- og Nordsøregionen. 

I Danmark kan vi konstatere at bygningernes indpasning ikke lykkes. Men reglementet med at bygninger i Nordtyskland blev opført i teglsten blev overholdt selv om lejren blev bygget i det besatte Danmark. 

Nymindegablejrens bygninger er i høj grad bevaringsværdige. Nymindegablejren er med til at fortælle historien om det tyske Luftwaffes tilstedeværelse i Danmark under besættelsen. Ved netop denne gren af den tidligere tyske værnemagt er kildesituationen generelt tynd, fordi hovedparten af det tyske Lufwaffes arkiver blev destrueret. Nymindegablejren bidrager til at belyse Luftwaffe- troppernes faciliteter og forhold, hvor særligt officersindkvarteringen havde tendens til at falde noget spektakulær ud, sammenlignet med de andre to værn. Til sammenligning og perspektivering med kasernen i Nymindegab en kulturmiljørapport om bevaringsværdien af den tidligere Luftnachrichtenkaserne ved Albersloher Weg i Münster-Gremmendorf, Tyskland:

https://www.lwl.org/dlbw/service/denkmal-des-monats/archiv-2015/april-2015

Perspektivering: De lange skygger fra den mørke side.

Den totalitære tyske stat fra 1933 til 1945 har et særligt udtryk i arkitekturen. Arkitektur blev taget som gidsel i en forbrydelse. Massemord var drift lige som alt andet for Hitlerstyrets administration. Bygninger med netop disse regionale stilelementer findes også i driftsbygnigerne i de tyske koncentrationslejre i de øvrige besatte lande. De var normbygninger i samme stil med træbarakkerne. Her var bygherren bare Baudienst der SS:

https://www.domradio.de/artikel/die-fahrten-das-kz-haben-mein-leben-total-veraendert-das-system-auschwitz-verstehen

Nymindegablejrens bygninger er smukke men vi kan ikke nyde sollysets spil på de røde og gule teglsten uden at huske de skabt med en meget dyster baggrund og deres arkitektur er et mindesmærke for en grusom krig og et folkemord af hidtil usete dimensioner. Noget vi er forpligtet til at belyse her i 2023 hvor vores del af verden atter er hjemsøgt af angrebskrig og totalitærisme. En ny skole i vold op står i disse år i øst helt ned i børnehøjde, der stiller an til at gøre bygherrerne fra Hitler styret kunsten efter.  

Kilder og litteratur

RA, BAMA, Forsvaret/Hjemmeværnet, Det Kongelige Bibliotek, Blåbjerg Lokalhistoriske Arkiv, Yad Vashem Archives: The original plans of structures in Auschwitz-Birkenau. https://www.yadvashem.org/archive.html

Jensen, C. P.: Modstandskamp i Vestjylland. Nr. Nebel 1985

Gollert: Bauten der Luftwaffe. Zeitschrift für Bauwesen Heft 1. 56. Jahrgang 1. januar 1936. 

Miljøministeriet • Skov- og Naturstyrelsen: Nymindegablejren Drifts- og Plejeplan 2003-2018. Nymindegablejren 2003.