Tyske forsøgsskydninger i Oksbøl

• Vandret skud med 8,8 cm Flak 37 monteret på SdKfz 9. (Famo) halvbæltekøretøj med tillægspanser. Kallesmærsk Hede under skud mod hårdt mål i marts 1943. Billeder fra indskydningen/test af et af disse nye køretøjer.  Der blev bygget 14 stk i 1943 af denne forsøgs ”halvbæltepanserjager”, der både kunne bekæmpe jordmål såvel som luftmål. De 12 stk af dem blev senere opstillet som 1. og 2. batt. Heeresartillerie Abteilung 304 (Sfl) og blev flyttet til Italien i efteråret 1943 som en del af 26. Panzerdivision. Køretøjet var ikke nogen succes. Øvelsen havde bevågenhed fra officerer og artillerisagkyndige fra Oberkommando des Heeres (OKH). Marco Hansens billedarkiv.

Nærluftforsvar til tyske pansertropper og forsøg med oprindelig kraftig flyvingebevæbning som køretøjsmonterede luftværnskanoner hos Heeresflak.
Tyskerne gennemførte med jævne mellemrum fabriks/forsøgsskydninger med nye våbentyper på Oksbøl skydeterrain særligt i krigens sidste år, hvor tyskerne havde stor fokus på nærluftforsvar til deres landtropper. Der blev udviklet nogle ret vilde ideer på det område ved tegnebordene. Netop det har vi dokumentation på et udpluk af til dette bidrag. Det store forsøgsskydebaneanlæg syd for Berlin ved Kummersdorf var tæt booket op. Det tysk besatte Danmark var i krigens sene år stadig fri for krigshandlinger. Her ved den Jyske Vestkyst var med andre ord stadig arbejdsro.

Dokumentatation på tyske test i Oksbøl.1944

Dokumentet angiver øvelsesterrænet i Oksbøl som lokalitet. Sandsynligheden taler dog for, at forsøgene blev gennemført på den tyske Flakschiessplatz ved Vejers Strand, der var tilknyttet det tyske Heeresflak (hærluftværnstropper) fra Oksbøllejren. Øvelsesskydninger efter luftmål forgik hovedsageligt fra skydebanerne på Vejers Strand. Formålet med forsøgsskydningerne var test af våbenes lavetters evne til side og højderetning og herunder precision mod luftmål. På Jord til luft raketsystemet Föhn blev salvetakt/skudkadance afprøvet.

Inspekteur der Panzertruppen 06. 10. 1944: A. Z. Nr. 16 345/44 geh.

”Am 16. und 17. 10. 1944 findet auf dem Truppenübungsplatz Oksböl (Dänemark) ein Versuchsschießen folgender Waffen auf Luftziele statt:

1. Kugelblitz (Zwilling MK 103 in Kugellafette auf Pz. IV)
2. Baumaffe, Einling MK 103 freigerichtet auf Baumstumpf
3. Jaboschreck (Einling MK 103 auf Einling 3-cm-Feldlafette 38)
4. Zwilling MK 103 auf Vielinglafette 2-cm-38
5. Föhn-Werfer (7,3 cm)
6. Drilling 151/15 und 20 mm*

Übungszweck: Erprobung der neuen Lafettierung auf Folgegeschwindigkeit nach Höhe und Seite sowie Treffleistung auf Luftziele.

Bei Föhn-Waffengerät außerdem Feststellung der Feuergeschwindigkeit der Salven.”

*Sic!

(Efter Pawlas, 1717-100-22/WR 94 S. 23).

Det startede med en mus

På et møde i foråret 1943 kræver Hitler støttekøretøjer mod flyangreb fra lav højde til hans nye 100t tunge kampvogn ”Maus”. Det frø der blev sået udviklede sig hen over sommeren hos konstruktører og beslutningstagere til et helt koncept til at udruste de tyske panserstyrker med mobilt nærluftforsvar til den tyske hær.
I første omgang ved at gøre eksisternende bevæbning bare nogenlunde selvkørende. De første prototyper af selvkørende flak løser opgaven, men mangler tilstrækkelig beskyttelse af betjeningsmandskabet mod beskydning.
Problemet med mandskabets sårbarhed bliver først afhjulpet med våbnesystemet “Kugelblitz”.
“Kugelblitz” med sine 2 stk 3 cm MK 103 er det første specialdesignede lukkede pansertårn til Flak.
Typen kan forstås som direkte forløber/inspiration til det senere system Gepard på Leopardchassis fra den kolde krigs tyske Bundeswehr og aktuelt fra slagmarkerne i Ukraine i 2022.

Våbensystemet “Kugelblitz” blev godkendt til produktion og indfaset i Wehrmacht den 10. 10. 1944. “Kugelblitz” bliver testet i Oksbøl i dagene 16./17. 10. 1944.
”Kugelblitz” bliver sat på undervognen af en Pz IV og optaget i det tyske arsenal med betegnelsen: ”Leichter Flakpanzer IV (3 cm)”. Produktionstallene begrænsede sig på dette sene tidspunkt i krigen til prototyperne.

Flere prototyper og forsøgsopstillinger

Der var herudover et ønske om at genbruge enhedslavetten til 2 cm Flak 38 til MK 103. Det kraftige automatvåben krævede en række konstruktive ændringer på vuggen. Men i oktober 1944 står tyskerne klar med et bud på en løsning der er med på listen over forsøgsvåben der skulle afprøves i Oksbøl.

Træfsikkerheden med dette Et raketstyr var mildest talt ringe. Derfor blev i 7,3 cm versionen bevæbnet med 28 stk raketgranater. Det var således muligt at affyre en form for haglskud. Våbensystemet nåede at komme i produktion i få eksemplarer og blev lidt nedlandene døbt ”Bierkastenflak” af soldaterne. Nationalmuseet/Krigsmuseeet i København har et funktionsdygtigt og ubeskadiget eksemplar udstillet i kanonhallen. Publikum kan takke et dyr gulvkonstruktion til museumsbutikken, genstanden ikke lod sig flytte hen over, at Föhn ikke for længst er gemt væk i et fjernt magasin for at give plads til moderne formidling. På det gamle skilt står kort “Tysk raketorgel”. (Yderligere et enkelt eksemplar af våbensystemet “Föhn” er bevaret på Armémuseum Stockholm).

Kilder

Pawlas, Karl. Waffen-Lexikon 1717-100-22.

Spielberger, Walter J.: Der Panzerkampfwagen IV und seine Abarten. Stuttgart 1975.

Spielberger, Walter J.: die Halbkettenfahrzeuge des deutschen Heeres 1909 – 1945. 3 opl. Stuttgart 1983.

WWW

Wikipedia.