Regelbauten

Den tyske militærbarak som træbyggesæt

Tyske militær- træbarakker var som udgangspunkt et fuldt ud gennemstandardiseret moderne typeelementbyggeri med sit eget Regelbau- system og sæt byggenormer suppleret med hundredvis af forskellige montage og byggetegninger nøjagtig som betonbunkersbyggeriet langs den jyske vestkyst.

Christoph & Unmack AG og FOKORAD den glemte revolution i træbyggeindustri.

Christoph & Unmack AG var ud over forsøg og forskningscenter en af de største producenter af træbygninger i Tyskland før og under Anden Verdenskrig: Eksempel på salgskatalog

Den centrale statslige planlægningstyrelse med arkitekttegnestue FOKORAD (Forschungs- und Konstruktionsgemeinschaft der Reichsleitung des Reichsarbeitsdienstes und der Deutschen Holzbau-Konvention).

FOKORAD udgav typeark og tegninger samt de retningslinjer som flere hundrede træhusfabrikker i det tyske Rige producerede barakker og bygningselementer efter.

Typeovrsigt på Luftwaffe kasernebarakker

Den lokale byggeledelse ude i de militære støttepunkter (Baustaab/Bauleitung) planlagde og opførte bygningerne med typeplanerne fra FOKORAD som udgangspunkt men tilpassede bygningerne efter lokale krav/ønsker og sløringsbehov. Der blev fremstillet lokale tegninger på hver byggeplads.
 

FOKORAD flyttede 1933 in til firmaet Christoph & Unmack AG i Niesky ved Görliz i den tyske delstat Sachsen tæt på grænsen til Polen. At indrette hovedsæde i tysklands største trævarerfabrik lå lige til højrebenet.

Det første sæt udviklet af FOKORAD var bygningerne til det tyske riges arbejdstjeneste (RAD = Reichs Arbeits Dienst). Typemangfoldigheden blev reduceret til et minimum og byggeprocessen væsentlig forenklet. Under krigen skød antallet af bygningstyper dog kraftigt i vejret igen.

Barakker blev leveret til stort set alle krigsfange- og koncentrationslejre fra Frøslev til Auschwitz. Christoph & Unmack AG  benytte tvangsarbejdere i produktionen under hele krigen. RAD- baraktypen fandt også vej til Danmark. Det tyske træelementbyggeri gav efter krigen inspiration til industrielt træhusbyggeri helt frem til vor tid.
Hitlerstyreret havde 2 store projekter fra 1933 til 36. Det var motorvejsnettet og bygning af flyvepladser. Fra 1936 skulle alle offentlige instanser i Tyskland være i fuldt krigsberedskab. Det gav mere end rigeligt at lave hos Christoph & Unmack AG og FOKORAD.

Luftwaffe type BfH 20609 på FOKORATs oversigt (Mittlere Revierbarake). Det tyske Infirmeri på Fliegerhorst Esbjerg i 1941. Hanstholm Bunkermuseum MCH-2321

De tre værn i Tyskland trak nøjagtig som under bunkersbyggeriet i stor udstrækning hinandens bygningstyper. En indkvarteringsbarak tager sig forholdsvis ens ud om den benyttes af marinen, flyvevåben eller hær.

Den tyske hærs lejr ved Børsmose bestod af 2 stk store mandskabsbarakker type BFH 20601- Große Unterkunftsbarake (Luftwaffe bet.) og et stk RAD type RL IV barak har sneget sig ind i baggrunden. Marco Hansens billedsamling.

Vinduer var ekstraudstyr og kunne være af forskellige typer alt efter hvilken bygningsfunktion og værn der var tale om.

Fri fortolkning af vinduesskodder på kabys/marketenderibarakken hos Kriegsmarine på Blåvand Radio. Vinduesskodder var i øvrigt klassificeret som ekstraudstyr af FOKORAD. Kriegsmarine på Blåvand Radio holder appel i fineste matrostøj. Anledningen er Viceadmiral Mevis´s besøg i foråret 1941. “Augen Rechts” Mevis inspicerer. Til venstre i billedet står Oskar Steckelberg som er nytiltrådt distriktschef hos Krigsmarine på den Jyske Vestkyst. Marco Hansens billedsamling.


Tyske militærlejre opført i krigstid var dynamiske. Det praktiske elementbyggeri for træbygninger muliggjorde at man efter behov kunne indskrænke og udvide kasernerne på kort tid. Oftest var kun de vigtige driftsbygninger opført grundmuret.

Kleine Unterkunftsbarake hos 14. Flak Küstenschule på Fanø. Kriegsmarines radarskole. Skolen var indrettet til funktionsuddannelse af specialister og optog kun mindre hold på det tidspunkt. Derfor blev mindre bygninger anvendt. Her var bygningerne kamuflerede med falsk tag, der skulle få dem til at ligne de stråtækte fanøhuse. Marco Hansens billedsamling.

Det tyske barakmodulsystem var til nytte efter krigen under indretningen af de mange flygtningelejre hvor bygninger nemt kunne rekvireres, skilles af og flyttes. Besøg: FLUGT. Danmarks flygningemuseum.

Indkvarteringsbarak i Oksbøllejren 1947. Bĺåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv.

Bevarede træbygninger


Et projekt til sikring af kulturarv fra Tyskland:

https://www.meetingpoint-memory-messiaen.eu/baracke-vom-typ-rlm-501/

Det sted i Danmark hvor der kan studeres militære træbygninger med høj orginalitet i Danmark er museet i Frøslevlejren:

https://natmus.dk/museer-og-slotte/froeslevlejrens-museum/

Kilder:

RA, BAMA, Bunkermuseum Hanstholm, Museum Konrad Wachsmann Haus.

Marco Hansen

Marco Hansen er opvokset på Fanø. Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet. Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998. Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996. Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000. Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden", Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk" Ide, layout, forfatter og webmaster.