Dokumenter

Dokumentation af Gneisenaus 15 cm kanoner i Danmark

15-cm-S.K. C/28 in Drh. L. C/34 (ombygget maskinplatform og ammunitionselevator)/ 150 mm K. M/30 Ka. 2 M/28 (dansk bet.)

De fire bevarede kanoner, lavetter og pansertårne er hos producenten Reihnmetall Borsig gennemnummereret til mindste reservedel. Kanonerne bærer stadig producentens stempler. Kanontårnet fra det tyske krigsskib blev optimeret/ombygget ved at sløjfe nederste platform (værkstedssektionen) under tårnmaskinrummet og forkorte elevatorstolen for at få det til at passe ned i kanonbunkerens lave brønd på Fanø.

Hver kanonrør har sit eget sæt numre. Der hvor der er sammenfald med dele af samme konstruktion (f.eks. ved rekylbremserne) benævnes delene eksempelvis 1015 a og 1015 b.

I det tyske batteri på Fanø er pjecerne nummereret fra højre mod venstre ud fra hovedskudsretningen.

Krydsreference for betegnelser: Gneisenau, Fanø og Stevns:

StevnsfortPjece 1Pjece 2
Bagbord kanon (rød): 1013 Styrbord kanon (grøn): 1015Bagbord kanon (rød): 1009 Styrbord kanon (grøn): 1011
Batt. GraadybTurm 1 betegnet “Scharnhorst”Turm 2 betegnet “Gneisenau”
Rør: 1009 og 1011Rør: 1013 og 1015
GneisenauTurm 5Turm 7
Rør: 1009 og1011Rør: 1013 og 1015

Serienumrerne er nøglen til historien

Tårn 5 og 7 med rør 1009/1011 og 1013/1015. Gneisenaus tårne med ulige numre og ulige kanonrør blev indsat på Fanø. Tårnene med lige numrene 6 og 8 og rør 1008/1010 samt 1012/1014 blev sendt fra Gneisenau til Holland.

15 cm kanonene i enkeltaffutage C/35 fra Gneisenau (rør 1040-1043) endte som Batterie Jade-Ost på Wangerooge.

En teori

Det var tysk praksis at artilleriet blev nummeret med lige tal på styrbors side og ulige til bagbord.

Systematikken i numrene på kanonerne ikke er tilfældig. Kanonerne er med en hvis sandsynlighed Gneisenaus tidligere bagbordsarmering.

Formodningen er, at mellemartilleriet til skibene fra Scharnhorst-klassen er fra producentens side nummereret fra 1-16. 1-8 til Scharnhorst og 9 – 16 til Gneisenau.

De lige numre kunne så på styrbord fra skibets stævn eventuel have heddet  10-12-14-16. Det er en nem måde på værftet og senere på udrustningskajen med det samme at vide at f. eks. 1010 er 1. kanon, tårn 1, styrbord.

Først og fremmest helt entydig dokumentation på netop disse tårnes placering på Gneisenaus skibsdæk udestår dog stadig.

Kilder

RA, BAMA, Reinmetall Borsig, Skoda Museum, Stevnsfortet og Søværnet.

Tak til

Jan Egil Fjørtoft, Norge

Marco Hansen

Marco Hansen er opvokset på Fanø. Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet. Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998. Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996. Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000. Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden", Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk" Ide, layout, forfatter og webmaster.