Nærsikring på Fliegerhorst Esbjerg

16. juli 2021 Marco Hansen

L13/Bauform 261 Ringstand für 2 cm Flak 38 für Flugplatzverteidigung.Anlægget består af en mandskabsbunker type 622 og en overdækket kampstilling i beton der er bogført i byggestatusrapporten fra 1945 som en type L 13. Det er mit håb den får lov til at blive bevaret som et historisk minde og pejlemærke i terrænet. Bunkeren markerer i dag den norlige perimeter på det udvidede landingsfelt fra den tidligere tyske militære flyveplads fra besættelsen. Der var i alt 3 af disse stillinger i Esbjerg. Denne er den eneste bevarede. ©Marco Hansen 2015.

Pladsforsvar med luftværnskanoner der skyder vandret, aflagt vingebevæbning fra tyske fly og gamle belgiske kanoner. Frygten for en allieret landsætning af faldskærmstropper på denne kystnære tyske militærflyvestation gav fra efteråret 1943 anledning til kreative løsninger til at forsvare flyvepladsernes landingsfelt.

Hvis du bor i Esbjerg har du sikkert kørt forbi denne betonbunker i hegnet ikke langt fra Lyshøjen tonsvis af gange uden at skænke den en tanke.
Bunkeren ses tydeligt i hegnet fra Vestkystvej særligt om vinteren. Det lille anlæg fra anden verdenskrig har en historie. Her har jeg samlet en smule kort og luftbilleder, så du kan meditere lidt over denne svundene tid, der i 2021 ligger lige ved det der i dag er din arbejdsplads eller skole.

Fliegerhorst Esbjerg havde ingen landingsbane af beton men flyene landede på græs. Vejnettet mellem værksteder og felthangarer var dog faste veje. Den gang for langt over 75 år siden.
Landingsfelter er af interesse for modstanderen og skal derfor forsvares. Til det formål blev der indrettet et antal nærforsvarsstillinger på Luftwaffes militærflyvepladser, der som udgangspunkt bestod af en mandskabsbunker omgivet af et antal kampstillinger og jordanlæg med forskellig bevæbning.

Den tyske bekymring for luflandsætninger kommer klart til udtryk på disse illustrationer fra dette særtryk af Frontnachrichtenblätter der Luftwaffe april 1943. En tryksag med opdaterede efterretninger om fjenden, der blev delt ud på de tyske tjenestesteder. Frontnyheder om allierede faldskærmstropper, der illustreres angreb på flyveplads i forbindelse med invasion på kysten. Med baggrund i tyskernes erfaringer fra krigsskuepladsen i Nordafrika. Marco Hansens samling & arkiv.

Kampvogne faldt ikke fra himlen under anden verdenskrig.

Det gjorde soldater med skydevåben til gengæld. Tyskerne havde selv benyttet sig af denne taktik med stor succes i de tidlige år af krigen. Flyvepladsen Maleme på Kreta i mai 1941 er et af de mere prominente eksempeler på angreb direkte på en landingsbane. Nu måtte tyskerne selv frygte at blive nedkæmpet fra luften af en dedikeret modstander, der havde lært lektien på den hårde måde. Faldskærmstropper er lette enheder. Til forsvaret af en landingsbanen på Fliegerhorst Esbjerg mod landsætning af modstanderens soldater fra luften var der hovedsageligt brug for fladbaneild og let artilleristøtte med brisant, feks fra et antal mellemtunge mortersektioner. Et samarbjede mellem fladbane- og krumbaneild. Fladbaneilden skulle sikres af tunge maskinkanoner, der var placeret således de kunne tage modstanmderen i krydsild. Valget faldt på den tyske 2 cm Flak monteret i en specialbygget lille bunker. Efterhånden som teknologien udviklede sig i løbet af anden verdenskrig rådede Luftwaffe med tiden over et stort arsenal udfasede og forældede maskinvåben til kampfly. Den aflagte vingebevæbning blev genbrugt i nærforsvaret af flyvepladserne. Der er stor sandsynlighed for, at disse våben også fandt anvendelse i de små pladsforsvarsbunkere.

Rigstand für Flugplatzverteidigung (L13) på Fliegerhorst Esbjerg

Bygning 67: L13, Anlægsdirektoratet,på Esbjerg Lufthavn betegnede disse bunkere som “Type F”. Nederste del af bygningen er Bauform 261 Rigstand für 2 cm Flak 38 für Flugplatzverteidigung.
Der var et behov for at kunne bestryge landingsfeltet på de tyske flyvepladser med et kraftigt maskinvåben hvis det skulle være nødvendigt under et angreb på basen. Samtidig skulle mandskabet være beskyttet for fjendens kampmidler.
Der var imidlertid ikke pansertårne nok i 1943. Derfor ser vi løsninger som denne på Esbjerg´s gamle tyske militærflyveplads hvor tårnet er erstattet af en betonoverdækning.
Foto: © Marco Hansen 1989.

Til højre: Fliegerhorst Esbjerg september 1944 på et opklaringsfoto fra engelske RAF. Pladsforsvaret omkring Flugleitung (bygning 69) ses tydeligt og kom sig uskadt over bombardementet den 29. 08. 1944. Luftfoto: UCAL/Marco Hansens samling & arkiv.
Til venstre: Fliegerhorst Esbjerg 1947 under projektering og tilbudgivning for reetablering og sløjfning af tyske anlæg. Bygning 66 er ammunitionsbunker, garage og 2 beredskabs/dækningsrum til 7,62 cm infanteri- kanonstillingen (ligger ved punkt Bt 100m3). Bunkeren til at bestryge flyvefeltet er bygning 67 (ved 50B). Pilen angiver retningen for fotografiet i forhold til den kraftigere nordpil. Anlægsdirektoratet, Esbjerg Lufthavn-Anlægsdirktoratet/Rigsarkivet.

Krumbane våben: Flyvefeltet kunne let dækkes af en mindre artilleri- pjece med kort rækkevidde, som til gengæld var let og hurtigt kunne bringes i stilling. Valget faldt på en lille belgisk infanterikanon, tyskerne havde suppleret deres tøjhusarsenaler med efter erobriongen af Beneluxlandene i 1940. Kanonen var forældet i 1943. Men kunne stadig anvendes defensivt i sikringsopgaver på de tyske militære installationer.

7.62 cm Inf.Gesch (b) på Fliegerhorst Esbjerg

Presentation af 7,62 cm belgisk infanterikanon/*7.62 cm Inf.Gesch (b)* i tysk tjeneste på en flyveplads i Jylland. Måske forældet, men ganske prakatisk til nærforsvar. Den forreste soldat holder en patrongranat til ære for fotografen. Marco Hansens samling & arkiv.

Kampstillingen der blev. Et stykke forsvundet Esbjerg. Området hvor i dag Storstrømsvej forløber. Næsten ved siden af bygning 67 lå en gang barakken til den tyske flyveledelse. Nabo til Rescue Center Denmark og Rybners Kursuscenter og Tekniske Skole. Positionen ligger på åben mark omtrendt mellem nr. 34 og 42. Alt er i dag sløjfet. Punkt 66: Amunitionsbunkere og garage til 7,6 cm infanterikanon. I baggrunden ses betonkuplen af den nu forsvundene L13 mg- bunker til pladsforsvar. Billedet her fra 1989 giver et god indtryk af det frie skudfelt over den tidligere landingsplads, der i 1989 er blevet til marker. I horisonten ligger de 4 stk små tyske opvarmede jager- hangarer (Wärmehallen), der på optagelsestidspunktet stadig eksisterede. Foto: © Marco Hansen 1989.

I 1954 kan vejforløbet i klyngen omkring flugleitung stadig ses fra luften. De små betonmbunkere overlevede reetableringen, Det gjorde de fordi det danske forsvar/Hærens Flyvetjeneste i en periode planlagde at benytte flyvepladsen. Disse bunkere var i 1950 øremærket til genbrug og blev derfor ikke dækket til eller sløjfet før mange år senere. 1950 kom den nye forsvarsordning. Flyvevåbnet blev oprettet som selvstændigt værn og de havde ingen planer med Esbjerg Flyveplads, som overgik til civil. Ved siden af klyngen med små bunkere til højre ligger området med hangarer (Wärmehallen) i 2018 hvor kun rester af bundpladerne stadig er synlige og industrikvarteret er ved at brede sig. Kraks kort.

Til højre: Uddrag af forsvarets ønskeseddel fra 1950 til bevaring af tyske anlæg på den tidligere Fligerhorst Esbjerg. Klyngen af bunkere med nummeret 66 på kortet over Esbjerg Flyveplads fra 1947 viser at der var bygget en kanongarage, 2 stk ammunitionsrum og et beredskabsrum til betjeningsmandskabet. FBT kalder klyngen af de små bunkere for “ringstilling”. Ikke at forveksle med de tyske “Ringstände” /ringstillinger som betegner de små mg- bunkere i beton. Forsvarets Bygningstjeneste/Rigsarkivet.
Til venstre:: Samme klynge i 1989 fotograferet fra et ammuntionsbunkeren til beredskabsbunkeren. Foto: © Marco Hansen 1989.

Projektet med nærsikringsanlæg til flyvepladser blev startet i sommeren 1943. I Danmark blev Flyvepladserne Grove/Karup, Aalborg og Frederikshavn de første der fik etableret dette nye forsvar. De kystnære flyvestationer Fliegerhorst Rom (ved Lemvig) og Fliegerhorst Esbjerg fulgte i løbet af 1944.