Flugt: Flüchtlingslager Oksböl 1946

Fra kaserne til flygtningerlejr. Lager Oksböl var med sin størrelse og udbygningsgrad, fortrinligt egnet som flygningelejr og var i en periode i efterkrigstiden en af danmarks største byer.

Den menneskelige side af den store oprydning efter anden verdenskrig. Døden er altid til stede. En by med 35000 mennesker fordrevet fra deres hjem. man kunne ønske sig, det var en undtagelse fra en efterhånden fjern tid under anden verdenskrig. Det er det ikke. Mennsker må stadig gå fra hus og hjem pga. krig. Mere viden her om efterkrigstidens store flygtningelejr og de mange flygningeskæbner frem til hvor tid får du i Danmarks flygningemuseum “Flugt” i Oksbøl.

Den en gang så mobile tyske Værnemagts rester er rykket ud i bunkers og skyttegrave bag tvivlsomme forsvarskoncepter ingen tror på længere. Det tyske militær har kun soldater på papieret der skal uddannes og derfor plads i overskud i den virkelige verden i året 1945. Det første flygtninge fra de tidligere tyske østprovinser begynder at komme til Oksbøl i februar 1945. Fortrinsvis kvinder og børn. Filmholdet dokumenterer det der dengang i en periode hed “Flüchtlingslager Oksböl”. Filmholdet møder på trods af traumer, dødsfald, sult og kulde mennesker der bare er lykkelige for at have overlevet krigen og nu ser en ny fremtid i møde. Vi møder flygtningene i 1946. Det år hvor Oksbøllejren vart størst og rummede godt 35000 mennesker.

Alt med det der bare lignede et tag blev anvendt til at klemme de mange mennesker sammen i lejren. Lige fra hestestalde til skure. Oksbøl var den største af efterkrigs-lejrene, der var dog pænt fyldt op med tyske flygtninge i resten af de tidligere tyske militære baraklejre i regionen. Herunder Bavnebjerglejren på Fanø og Luftwaffes kaserneblokkene på Esbjerg Flyveplads.

Vi ser nogle af hestestaldene i slutningen af filmen lige inden der klippes til optagelserne fra flygtningekirkegården. Værnemagten er ofte i folks bevidsthed som en moderne og motoriseret hær. Men det modsatte var faktisk tilfældet. Hovedparten af de tyske divisioner var ikke motoriseret og benyttede heste. Disse dyr har helt deres egen plads og meget tragiske skæbne i krigshistorien.

Fakta:
Det Det danske Filminstitut: “Besættelsesfilmen”, “krigens spor i dansk natur” er optaget i 1946 bortset fra de optagelse i hovedstaden der viser befrielsessommeren i maj 1945.
Jagtrådet dokumenterede sporene af den tyske besættelse i Danmark. Jagtrådet ville gøre borgerne opmærksom på hvilke ødelæggelser den tyske kystbefæsning havde anrettet i den danske natur. Fotograferne skabte et flot dokument af det jyske kulturlanskab i året 1946.