Ugruko: Kriegsmarines artillerifælleskommando i Esbjerg

Ledelsen for artilleri blev organiseret med betegnelsen UgruKo: Untergruppenkommando. I Esbjerg koordinerede UgruKo i hovedparten af besættelsestiden både sø- og luftværnsartilleri.

“Ugruko Wachzug” beholdte sin adresse på Palads Hotel i Skolegade i perioden maj 1940 til maj 1944. Hoteller var gode alternativer i starten af krigen hvor tyskerne stadig var på det vindene hold og trusselen især fra allierede luftangreb ikke var særlig høj mod Esbjerg.

Det skulle ændre sig efterhånden. Krigens gang pegede i en retning hvor denne styring skulle være en central kommando på et helst bombesikkert sted med god plads hvor alle informationer bliver samlet og koordineret: Et egentligt kampinformations- og kommandocenter.

UgruKo: Kriegsmarine på krigsstien i Strandskoven

En kommando med dobbeltrolle.

Foråret 1943 den nye Ugruko/ArKostand blev fra starten planlagt med en placering i byen, der begunstigede både luftværns- og søartilleritaktiske opgaver. Bunkeren blev bygget i Esbjerg Strandskov hvor der var fuldt udsyn over hele Grådyb fra bunkerens betontårn.

De to luftværns-batterier på Fanø og ved Femhøje havde fået tildelt to kampopgaver. Det er det der ligger i betegnelsen “Flak u. Sperrbatterie”. Begge batterier skulle ud over luftværn, fungere som kystartilleri og sikre sejlrenden til Esbjerg Havn.

1: Det tyske kystforsvar havde overordnet to opgaver: Luftværn og søartilleri.

2: Fokus i forsvaret af Esbjerg Havn var helt klart på adgangsvejene til Esbjerg Havn og  Grådyb.

Kriegsmarine kystartilleri og Esbjerg Havn 1940 – 45

Fra Mågehøj, der i dag ligger foran Strandskoven med kommandobunkeren kan man danne sig et indtryk af udsigten fra toppen af betontårnet under krigen. Fra tårnet kunne marine-artilleristerne overvåge hele indsejlingen til Esbjerg Havn. Panoramaet præsenterer sig noget anderledes i dag med boreplatform og Esbjerg Strandpark. Men Skallingen og Fanø´s nord-spids er stadig på sin plads i Grådybet. Med en tur op på Mågehøj bliver det meget indlysende hvorfor bunker 75477 ligger hvor den ligger.

Alt dette lyder allerede af meget, men man har så at sige kun lige fundet ud af hvad der foregår foran ens hoveddør. Det var dengang endnu ikke teknisk muligt at skabe et helheds PPI billede som vi kender det fra vores moderne radarskærme. Så man var afhængig af et tungt og langsomt system der krævede meget mandskab og stillede store krav til at samarbejdet for at kunne fungere tilfredsstillende og derved holde reaktionstiden nede.

Luftforsvaret havde som udgangspunkt opgaven, at opdage og nedskyde fjendtlige fly. En ikke helt let opgave. Hvis man sætter antal skud i forhold til det antal fly der rent faktisk blev skudt ned, forekommer det som noget af et ressourcespild. Men Luftforsvaret sørgede ved aktiv indsats og ved dets blotte tilstedeværelse gennem hele krigen for, at sprede formationer af bombefly, tvinge dem til kursændringer eller at hindre dem i at lave præcise nedkastninger. Luftforsvarets berettigelse lå ikke kun i antallet af nedskudte fjendtlige fly.

Kilder:

RA, BAMA

Nationalmuseet/Frihedsmuseet: Online billedarkiv.