Dokumenter

Nymindegab 1946

Besættelsesfilmen 1946, Nymindegab: En søndagstur i den nordligste del af bunkerne i den tidligere tyske forsvarsregion omkring Esbjerg Havn i det tidlige forår 1946.

Vi besøger Nymindegablejren, den tyske Luftværnsartilleriskydeplads ved Vesterhavet, hærkystbatteriet (6./H. K. A. R. 180) med det tyske bunker- forsøgsområde (Versuchsgelände des Oberkommandos des Heeres) og Kriegsmarines radarstation.

Klip 1:

Fiskerhuse ved Nymindegab, filmet fra det der i dag hedder Vesterhavsvej.

Klip 2:

Oversigt over Nymindegablejren i 1946. Lejren huser i dag Hjemmeværnskolen.

Klip 3:

Gennemkørsel i Pansermuren over Sønder Klitvej (Resten af landevejen efter Vesterhavsvej) i 1946. Porten er for længst blevet sløjfet, men det er stadig muligt at se muren til begge sider af landevejen. Panserspærren ligger som en “prop i flaskehalsen” midt i mellem to naturlige forhindringer.

Klip 4:

Adgangsvejen til hærkystbatteriet og Kriegsmarines radarstation.Klip 5: Jernbanen til artilleriskydestandpladserne ved stranden.

Klip 6:

Betonvejen ved stranden. Skydebane

Klip 7:

Kanonkasemat type 671 i hærkystabtteri Nymindegab. Bunkeren er stadig under sløringsnet. Ammunitionen er fjernet og opmagsineret i Nymindegablejren.

Klip 8:

Kig ind i den tomme bunker hvor sandfygningen er ved at få overtaget.

Klip 9:

Detail af øverste venstre side i betonbunkerens skydeskår. Klip 10: Bunkeren udefra. I skydeskåret ses resterne af kanonens lavet. I baggrunden til højre ses kanonbunkeren til batteriets pjece 4.

Klip 11 &12:

Resterne af kanonlavet inde i bunkeren. Hærkystbatteriet i Nymindegab (6./H. K. A. R. 180) var udrustet med fire franske 10,5 cm K. 331 (f), model Schneider 1913. Kanonerne gamle feltkanoner fra tiden før 1. Verdenskrig i feltlavet. Pjecerne blev i 1944 monteret i en pivotlavet med skjold (Sokkellafette) inde i bunkeren. Hærkystbatteriet i Nymindegab stod under bevogtning af Hæren. Kanoneren i Nymindegab blev ikke demonteret men sprængt på stedet af hærens pionerer i vinteren 1946.

Klip 13 & 14:

Pansergrav i hærkystbatteriets bagterræn.

Klip 15:

Flächendrahthindernis.Klip 16 & 17 : Der Fiskes. I baggrunden skrænten op til Nymindegablejren. Bemærk bunkeren til 4,7 cm panserværnskanon i bakken som stadig den dag i dag flankerer hovedvejen. Klip 18: Tekst: Spærringer og fæstningsanlæg præger hele Vestkysten.

Klip 19 & 20:

Glimt af betontårnet til Kriegsamarines radarbunker bag ved hærkystbatteriet. Kodenavnet Stützpunkt “Nürnberg” var Kriegsmarine i Esbjerg´s radarstation i Nymindegab. Radaren var monteret på et 10 m højt tårn i en bunker type V 174 (Stand für Funkmessgerät). Bunkeren var af samme type som stationen ved Blåvand Fyr. Dog så tårnet lidt anderledes ud fordi det var et radaranlæg af en anden type der var monteret. Det er i dag ikke længere muligt, at tage ud at besøge bunkeren. Lokalsamfundet vurderede bunkeren til ikke at pynte i landskabet. Anlægget blev sprængt i årne 1978/79. Resterne blev her efter dækket til. Tyskerne satte under krigen deres radaranlæg på disse tårne for at optimere rækkevidden. /MarcoFakta:Det Det danske Filminstitut: “Besættelsesfilmen”, “krigens spor i dansk natur” er optaget i 1946 bortset fra de optagelse i hovedstaden der viser befrielsessommeren i maj 1945. Jagtrådet dokumenterede sporene af den tyske besættelse i Danmark. Jagtrådet ville gøre borgerne opmærksom på hvilke ødelæggelser den tyske kystbefæsning havde anrettet i den danske natur.

Fotograferne skabte et flot dokument af det jyske kulturlanskab i året 1946.

Marco Hansen

Marco Hansen er opvokset på Fanø. Uddannet på Syddansk- og Københavns Universitet. Været tilknyttet projektet ”Befæstningsanlæg i Danmark 1858 – 1945”. Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen fra 1989 til 1998. Formand for Besættelsestidhistorisk Selskab for Esbjergområdet fra 1990 - 1996. Koordineret dokumentation af Stevnsfort i 2000. Bidraget til foreningen "Fanø i Atlantvolden", Ejer af "Esbjerg havn i Atlantvolden/www.atlantvoldsydvest.dk" Ide, layout, forfatter og webmaster.