Truppenübungsplatz Oksböl: Lejren

10. december 2019 Marco Hansen

Krankenrevier Oksbøl. Opført som en af lejrens permanente hovedbygninger og derfor grundmuret. ©Marco Hansen 2018

Tysk militærby ved Esbjerg Havn

Gavlen på en mandskabsbarak i battalionsblok M hvor et batteri af Heers Flak Abt. 304 var indkvarteret i 1943 under deres ophold i lejren. Marco Hansen billedarkiv.

Oksbøl kaserne i perioden 1940 – 45.
I Esbjerg Havns bagland lå det der den gang hed Oksbøllejren. Lejeren var oprindelig en dansk militærlejr anlagt i 1929 syd for Fåresø.

Oksbøllejren blev i løbet af besættelsen 1940 – 45 udviklet til en regulær kampskole med tilhørende skydebaner og øvelsesterræn i den tyske hær (Heer). Lejren blev i løbet af 1941 – 42 udbygget til en stort etablissement, der bygningsmæssigt kan opdeles i 4 hovedafsnit:

Lager Oksböl.

Truppenübungsplatz Oksböl.

Schießplatz Vejers (Oksböl).

Flugplatz Oksböl.

Denne tekst belyser lejren i Ål Klitplantage.

1. batteri i Heers Flak Abt. 303 trænede på Truppenübungsplatz Oksbøl. Billedet er dateret juni 1942. Det er den måned enheden blev opstillet. I august samme år de forlagde flakartilleriafdelingen til Sovjetunionen. Mange af de unge havde kun disse 2 måneder til at blive soldater i. Der blev lavet et våbenskjold foran blokken så man kunne se hvor man hørte til i lejren. Bag bakken ses gavlen af den ene fløj i indkvarteringsblokkens kantinebygning. Marco Hansen billedarkiv.

En regulær militærby med tilhørende skydebaner og alt tænkelig militær logistik. Oksbølområdet bliver i løbet af krigen ikke kun benyttet til grunduddanelse og særlig funktionsuddannelse af større enheder helt op til divisionsstørrelse.

Øvelse og atter øvelse. Hverdag for de tyske soldater på steder som Truppenübungsplatz Oksböl. Hele Danmark var dybest set et stort tysk øvelsesterræn for soldater der skulle indsættes på de mange krigs-skuepladser under anden verdenskrig. Her er det pionertjeneste der øves. En af de erfarene instruktører der bærer Jernkors 2. kl, Ostmedalie og Verwundetenabzeichen demonstrerer korrekt montering af detonator i et sprænglegme. Kompagnibefalingsmanden (Spieß) inspicerer og officeren tv. (Oberleutnant) observerer. Vi befinder os ved divisionsartilleriet ved Lemvig på dette billede. Marco Hansen billedarkiv.

Men den særlige, lad os kalde den arbejdsro, der herskede i det fredlige besatte Danmark gør arealerne på Kallemærsk Hede med sine skydebaner og afsides beliggenhed interessant til test af nye våbentyper i det tyske arsenal.

Planlægningstegning i 1941. Et antal af de planlagt blokke blev ikke bygget. Rigsarkivet.

Truppenübungsplatz Oksböl 1944. Oversigt over den færdigbyggede lejr. *Oksbøllejren gennem 50 år* kortbilag 2: Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv.

Udsnit fra Tysk Skydekort over øvelsesterrænet viser garnisionens enorme udstrækning i forhold til Oksbøl by. Zielskizze Truppenübungsplatz Oksböl. Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv via Varde Museer.

Den originale Oksbølejr i syd bliver opdateret med et antal officers- og mandskabsbarakker og en vagtbygning m.m., sådan at den tidligere danske lejr nu havde plads til 900 mand inkl. befalingsmænd helt uden brug af telte. Der opføres værksteder og garager til stambesætningen fra Heeresflak Heeres-Flakartillerie-Ersatz-Abteilung 280, der fra 1. marts 1942 kommer til at holde fast til i den oprindelige danske del af lejren. Efter indrulering i 160. 160. Reserve-Division og en lille navneændring i Heeres-Flakartillerie-Ersatz- und Ausbildungs-Abteilung 280 fik enheden ansvaret for panserværn omkring lejren og fra 1944 i 2. forsvars linje. Det tyske Heeresflak fra Oksbøl var integreret i det tyske værnfælles luftforsvar af Esbjerg Havn.

Heeresflak i Sydlejren med udsigt fra det tyske flaktårn til 2 cm let flak. Kostforplejningen til venstre i billedet (i dag cafeteria) i fuld tysk krigsmaling. Ellers ser vi Bygning 4, 36, 36a – alle bygninger eksisterer den dag i dag på nær skurene ved Cafeteriet. Sydlejren blev i øvrigt benyttet af 3 uddannelsesbatterier Heeresflak (8,8 cm/mot.). Så artilleri er ikke fremmed for lejren også i tysk tid. Det er til vedligeholdelse af denne vognpark de første tyske garager og værksteder blev opført i 1941 samt støbt betondæk/veje i lejren. Marco Hansen billedarkiv.

Lejren udvides kraftigt i perioden 1941 – 42. Ål Plantge nord f. Fåresø. Fra nu af tales der om en nord og en sydlejr. Lager Oksbøl med Truppenübungsplatz Oksbøl havde plads til mellem 10000 – 15000 soldater. Det svarer godt og vel til en hel tysk division.

Den centrale militærlejr bestod af tyske standard barakker på betonfundament anlagt omkring gennemgående hovedgade som central akse i byplanen.

Dette centrum af lejren var igen opdelt i 11 ens kaserneblokke i battalionstørrelse.

Truppenlager Oksbøl: Vi kigger op af Querstrasse 10. Barakkerne i Blok D. til venstre i billedet. Den lyse stribe der skimtes bag plantagen i horisonten er Præstesø. Fotograferet fra brandtårnet af en tysk soldat, der også har markeret sin mandskabsstue på billedet. Marco Hansen billedarkiv.

**Noter om bygningerne i Lager Oksböl:**

A: Bygninger i de 11 battalionsblokke :

1 Kantine med spisesal og køkken samt indkvartering til køkkenpersonale og forpagter.

8 Mandskabsbarakker på hver 540 m². Barakkerne var anlagt parvis og var tilsammen deminsioneret til ca. 200 mand sådan at der kunne underbringes et tysk kompagni/batteri. Størstedelen af bygningerne var indrettet med 10 mandstuer. Hver barak havde vandforsyning fra 7 vandposter over en betonkumme. Bad foregik i vaskefade.

Oksbøl kaserne: Saneret og moderniseret Wehrmachtsbaracke. Et af de mere skrøbelige vidner til besættelsestiden har overlevet tidernes skiften i sin grundsubstans frem til i dag fordi den har været i brug siden dens opførelse. En hel by af disse tyske standardbygninger i træ lå en gang nord for Fåresø. © Marco Hansen 2019

1 Kommando/stabsbarak. Samme type som mandskabskvartererne men indrettet med kontorer.

Herudover var der opført 3 syge/infirmeribarakker i forbindelse med indkvarteringen. I tilknytning til kaserneblokkene fandtes ydeligere ca. 70 hestestalde til 28 heste i hver ud mod øvelsespladsen.

B: Driftsbygninger uden for det centrale kaserneområde:

Kommandantur: Selve lejradministrationen holdt til her med egen hestestald og kørselstjeneste.

Officerskvarterer med 12 indkvateringsbarakker og 3 officersmessebygninger. Området var udlagt til 330 officerer.

1 sygehus i en grundmuret bygning med beskyttelsesrum i kælderen, sygestuer og operationsrum med plads til ca. 100 patienter. (Bygningen blev i en årække benyttet som Vandrehjem og står nu tom. Det er i denne bygning det kommende flygtnigemuseum planlægges).

Krankenrevier Oksbøl 02. ©Marco Hansen 2018

1 vagtbygning.

1 teaterbygning på 1000 m2. med plads til ca 800 personer.

1 stort vandværk.

1 stort elværk.

1 kloakanlæg med rensningsanlæg.

C: Bygninger der blev færdig i løbet af sommeren 1942:

1 grundmuret postbygning.

1 badeanstalt.

1 vaskeri.

1 grundmuret telefoncentral.

1 stort skivedepot med træ og grundmurede garager. (Scheibenhof).

Tysk grundmuret garage i Scheibenhof. ©Marco Hansen 2017.

Der blev anlagt ca 50.000 m2 vej i Oksbøllejren af Tyskerne.

Nord for Præstesø blev 4 mindre ammunitionsmagasiner opført.

Det var ikke helt uden bagtanke, at lejren blev bygget i den størrelse lige her i Sydvestjylland. Det var en win/win situation for tyskerne, at have en stor garnison i baghånden til forsvar af Esbjerg Havn. Oksbøllejeren med øvelsesterræn er meget flittig brugt af Wehrmacht gennem hele krigen til øvelse, træning og genopfriskning af tyske enheder.