Steckelberg, Oskar: K. i. A. Westdänemark bzw. dänische Westküste, bzw. Südjütland
Oskar Steckelberg ved skrivebordet på Hotel Royal. Det var her alle beslutninger blev taget. I “Lagezimmer” blev forsvaret af Esbjerg Havn koordineret. Brix/foreningen Fanø i Atlantvolden.
Steckelberg, Oskar (01. 03. 1941 – 01. 04. 1944. Kommandant im Abschnitt Westdänemark bzw. dänische Westküste, bzw. Südjütland )
Født 08. februar 1889 i Witten an der Ruhr.
Død 11. januar 1951 i Hannover
Oskar Steckelberg var den længst siddende tyske marinedistriktchef i Jylland og bykommandant for Esbjerg. Hans kommando i Danmark gennemgik en række territoriale opdateringer af det tyske militære landkort i Danmark i løbet af de 3 år Steckelberg havde kommandoen.
Oskar Steckelberg nævnes i publikationer og hans rolle er central i samrabejdet med de civile myndigheder i Esbjerg. Jeg har haft en mistanke til et sæt fotografier i mange år, der viser en ældre tysk marineofficer på sit kontor. Takket være venlig hjælp fra Deutsche Dienststelle (WASt) i Berlin[1], der opbevarer Oskar Steckelbergs militære persondata, har det nu været muligt at sætte et ansigt på en af de militærpersoner der spillede en hovedrolle under besættelsen i Esbjerg.
I Steckelbergs tid som tysk distriktschef og bykommandant undergik Esbjerg store forandringer både i forhold til udvidelsen af befæstningen og ikke mindst samarbejdet med de danske myndigheder, som i denne periode har været udfordrende for alle parter. Oskar Steckelberg havde frem til juli 1943 kommandoen for kystforsvaret over hele den jyske vestkyst til og med Hanstholm området. Hanstholm blev underlagt det tyske distrikt Nordjylland og Oskar Steckelberg i Esbjerg fik fra ultimo august 1943 tildelt ansvaret for Midtjylland med Århus til og med Anholdt inkl. forsvaret af den sydlige Kattegatkyst.
Læs mere om den tyske marines hovedkvarter her:
Mona Jensen giver et nuanceret indblik i perioden under fredsbesættelsen frem til august 1943 af samarbejdet mellem Politi og Værnemagten i hendes artikel Wie die Made im Speck.[2] Her spiller de to personligheder Kriegsmarineofficeren Oskar Steckelberg og Politimester i Esbjerg Axel Theodor Børge Hebo (1888 – 1972) en hovedrolle.
Oskar Steckelberg begynder sin officersuddannelse i 1907 og deltager i 1. verdenskrig som torpedobåds og u-bådschef. Her forliser/strander han med sin ubåd i maj 1917 ud foran den hollandske kyst. Han bliver interneret og beskæftiger sig resten af 1. verdenskrig med opgaver for den tyske ambassade i Haag. Oskar Steckelberg bliver hjemsendt fra den Kejserlige Marine i 1919 med rang af Kapitänleutnant.
Karrierens hovedpunkter
04. Apr. 1907 | Seekadett. |
01. 07.1942 | Fregattenkapitän. |
Kommandoer
03. 1916 | Chef. Torpedoboot „T 98“ (Depeschenboot. d. Hochsee- Streitkräfte) |
05. 1916 | Chef. Torpedo-Boot „S 167“. |
11. 1916. | U-Boot-Schule. Omskoling. |
17. 01. 1916 – 07. 1917 | Chef. UC 1 |
10 01. 1917 – 12. 05. 1917. | Chef. UB 6 |
12. 05. 1917 | Chef. UC 4 |
05. 1917 – 11. 1918 | Interneret i Holland udkommanderet til den tyske ambassade i Haag. |
1918 – 11. 19 | Kommandoer i perioden: Schiffsbesichtigungskommision Hamburg, 4. Nordsee Minensuchflottille: Eiserne Flottille Wilhelmshaven. |
24. 11. 1919 | Hjemsendt |
1919 – 39 | Civil karriere i mellemkrigstiden med ansættelser i salgsvirksomheder. I 1939 er Stekelberg registreret som generalvertreter/slagschef hos Kaffe Haag i Bremen.[4] |
1939 | Genindkaldt til Kriegsmarine |
1939-03. 41 | Kommandoer i perioden: Næstkommanderende. VI Marine.Artillerie-Abteilung/6. Ersatz-Marine-Artillerie-Abteilung, Emden. Chef. 116 Marine-Artillerie-Abteilung. |
03. 1941 – 05. 1941 | Kommandant im Abschnitt Westdänemark, Esbjerg. |
06. 1941-07. 1943 | Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, Esbjerg. |
08. 1943 – 04. 1944[5] | Kommandant im Abschnitt Südjütland, Esbjerg. |
05. 1944 – 05. 45 | Stabschef hos Seekommandant Baltikum 1944 – 45
Stabsarbejde hos MDR Ost Kiel frem til kapitulationen. |
Efter krigen genoptaget sin civile stilling hos Kaffe Haag i Bremen.
Steckelberg dør efter længere tids sygdom i 1951.[6] |
Tak til
Deutsche Dienststelle (WASt) für die Benachrichtigung der nächsten Angehörigen von Gefallenen der ehemaligen deutschen Wehrmacht. Eichenborndam 179 13403 Berlin. For støtte ved identificering.
Foreningen Fanø i Atlantvolden for lån af billeder.
Noter
[1] Deutsche Dienststelle (WASt) für die Benachrichtigung der nächsten Angehörigen von Gefallenen der ehemaligen deutschen Wehrmacht har sine rødder tilbage i værnemagten med betegnelsen Wehrmachtauskunftstelle (WASt) für Kriegerverluste und Kriegsgefangene Her blev samtlige faldene soldater registreret. Institutionen blev overtaget i den tyske forbundsrepublik i 1951, som et statsegen tjenestegren/myndighed. 2019 bliver WASt integreret som en afdeling i det tyske forbundsarkiv (Bundesarchiv).
[2] Historisk Tidsskrift s. 104:2, 349-388.
[3] På grund af S.`s internering i Holland udnævnes han med tilbagevirkende kraft.
[4] Marine-Offizier-Hilfe, Anschriftsliste (MOV) 1939 s. 70.
[5] KTB Kommandant im Abschnitt Südjütland. 01. 03. – 15. 03. 1944 S. 20 (fra 01. 03. overtager Korv. Kapt. Besthorn i midlertidig stilling).
[6] Geschichte der crew 1907 s. 104.
Kilder:
Deutsche Dienststelle (WASt): Brev t. Marco Hansen. 22. 07. 2016. Journalnummer II B 24 160630 123.
RM 45 III/251. KTB Kommandant im Abschnitt Westdänemark bzw. im Abschnitt dänische Westküste bzw. im Abschnitt Südjütland. 09. 04. 1940 – 15. 02. 1945.
Ehrenrangliste der kaiserlich Deutschen Marine 1914-1918: bearb. Konteradm.a.D. v. Stoelzel. Marine-Offizier-Verband, Berlin 1930. (via Jens Andersen, Hanstholm).
Marine-Offizier-Hilfe, Anschriftsliste (MOV) 1939 nach dem Stande vom 15. Mai 1939. Verlag von Huber & Co. GmbH in Göttingen. (via Jens Andersen, Hanstholm).
Litteratur:
Jensen, Mona: Wie die Made im Speck? Fredsbesættelsen 1940-1943 belyst gennem samarbejdet mellem Esbjerg politi og værnemagten. Historisk Tidsskrift s. 104:2, 349-388: http://www.historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/104_2/349.pdf
Bibliothek Marineschuhle Mürvik:
Geschichte der crew 1907 MIM 620/Crew P159-1907II (via Jens Andersen, Hanstholm).
WWW
https://uboat.net/wwi/men/commanders/339.html
http://www.lexikon-der-wehrmacht.de/Gliederungen/MarineArtAbt/Gliederung.html
You must be logged in to post a comment.