Eksplosionsulykken i Esbjerg Strandskov 1945

Depot Strandskoven den 7. juni 1945

Et udvalg af kilder til at mellem 800 og 1.000 panserminer med tilsammen ca. 7 tons sprængstof eksploderede i Strandskoven. 

Årsagen til ulykken bliver formentlig aldrig opklaret entydigt. Der har i tidens løb været en del spekulationer. Marinedistriktet noterer 2 tyske soldater og 3 civile som dræbt. Der er omfattende skader i byen. 

Det store mængder ammunition og sprængstof samles i store depoter i byen. Femhøje, Gravlunden og Strandskoven som var bevogtet af frihedskæmpernes bevogtningsstyrker.

Artilleriammunitionen forblev ind til videre i stillingerne hvor den blev optalt i magasinerne og bevogtet. Det var de mange miner til lands og til vands der udgjorde den største trussel. Her er der et naturligt fokus under oprydningsarbejdet i disse første måneder efter befrielsen. Det gælder om at få dem ryddet så hurtig som muligt, sådan at de berørte områder kan befærdes igen.

Kilder fra materiale der befinder sig i Rigsarkivet, belyser ulykken fra en anden vinkel end tidens dagbladsartikler.

30. maj 1945

Den tyske oprydnings og ammunitionstjeneste fralægger sig skriftligt ethvert ansvar for sikkerheden i byen, allerede en uge inden ulykken i Strandskoven.

Årsagen er angiveligt de danske bevogtningsstyrkernes opførsel og lemfældige omgang med ammunitionen.

Tyskerne stod jf. kapitulationsbetingelserne selv for mine og ammunitionsrydningen, dog under allieret/dansk kontrol. Det er derfor naturligt at de tyske mine og ammunitionsfolk formelt stadig betragtede mine og sprængstofdepoterne under tysk kommando så længe oprydningen varerede.

Fregattenkapitän Schneider tilslutter sig sin våbenmesters vurdering og skønner at tiden fra tysk side er ved at være moden til at informere de allierede myndigheder om risikoen. Samtidig ønskede tyskerne ikke at stå med ansvaret hvis det gik helt galt og halvdelen af Esbjerg skulle ende som et stjerneskud.

Den af Englænderne konstituerede marinechef  for de tyske afviklings og oprydningshold i Esbjerg Fregattenkapitän Schneider sender herefter en officiel inberetning af de kritisable forhold og en advarsel til bykommandoen i Esbjerg.

Uddrag:

Reststab Seekommandant Südjütland

[…] Auf die besondere Gefährlichkeit eines solchen Verhaltens der Wache und die schweren Folgen für die Stadt Esbjerg muss das dänische Stadtkommando hingewiesen werden. In jedem Lager befinden sich ca. 500 to Sprengstoff, dazu in Gravelunden der Sprengstoff der Sperrwaffen.
Das dänische Stadtkommando hat begonnen, Munition aus dem Munitionslager Femhöje nach Gravelunden umzulagern. […]

Ich muss mich dem Standpunkt des Chefs des Artilleriewaffenkommandos Esbjerg anschliessen und jegliche Verantwortung für Vollständigkeit und Zustand obriger Lager ablehnen; dies bitte ich auch dem hisigengen Vertreter der interalliierten Komission zum Ausdruck zu bringen.

Med ”Sperrwaffen” menes her miner. Gravlunden var også søminedepot = de rigtig store ”kanonslag”. Beholdningen af LMB på 700 kg trotyl stykket er netop blevet flyttet ud til Gravlunden fra Esbjerg Havn.

I forbindelse med de nævnte tilsammen ca. 1000 t. ammunition bør også nævnes, at ammunitionsrydningen rundt omkring i batterierne på Fanø endnu ikke var indledt.
Det tælles først op i forbindelse med at Søartilleriet overtager områderne pr. 31 juli 1945.

Torsdag den 07 juni 1945 Kl. 10.10

Det gik galt. Panserminerne, tilsammen ca. 7 tons sprængstof i Strandskoven eksploderer og koster 5 mennesker livet.

Efter 07. Juni 1945 i Strandskoven Esbjerg

På besøg i billeder fra ødelæggelserne i Strandskoven efter den 07. juni 1945. Når vi går skovtur i dag tænker vi ikke på hvilke dramatiske begivenheder der udspillede sig her for 72 år siden. Kun det dystre betontårn i skoven gør opmærksom på skoven gemmer på en trist historie.

Klip fra dagspressen i dagene efter eksplosionsulykken i Esbjerg.

8. juni 1945

Indberetningen af forholdene under ammunitionsrydningen fra Esbjerg går først videre i systemet dagen efter ulykken i Strandskoven. Nu bliver forholdene i Esbjerg officelt indberettet af den tyske forbindelsesofficer for den tyske marine (afviklings) stab i Danmark til den ansvarshavende engelske Flag Officer:

Magazines in the district of Esbjerg are under ward of Danish free-fighters but were not yet surrendered. Responsibility for security and completeness was refused on account of completely unsuitable and careless handling of the stored ammunition by the Danish freefeighters.
Within the camps live handgranenades were throven, quick matches burnt, sharp shooting arranged against fire-extinguishers, ammunition light-heartedly taken apart, gun powder strewn here and there, etc. In my estimate such manipulation of explosives is unexcusible. Explosion of some thousand of T-mines in the Ugruko Esbjerg on June 7th most probably must be traced back to such thoughtless handling of ammunition. By this explosion 8 men were killed, therefrom 3 German soldiers and 5 freefighters, Furthermore damages on property and buildings were caused, windowpanes broken likewise in the city.

(sgd.) Freymadl. Kapitän zur See.

Den britiske chef reagerer med det samme og sender samme dag denne besked til de danske marinemyndigheder:

STAFF MINUTE SHEET

Subject: behaviour of Resistance in Magazine

Commander Pontoppidan should be asked to look into this and provide Naval Guards at once.

P. 10/6
(Fremsendes til marineministeriet – 13/6 S.Pontoppidan)

Ressourcerne er få, så det kommer dog til at vare næsten en måned endnu inden bevogtningen af anlæg og ammunition i Esbjerg og på Fanø er helt ude af hænderne på frihedskæmpernes bevogtningsstyrker.

Vidneberetning:
Harry Larsen fra Esbjerg var med i oprydningen i Esbjerg 1945 og han bemærkede til mig over en kop kaffe en gang i 1990 erne:

”Jeg så minerne i Strandskoven inden ulykken.
De lå bare i en stor stak.
De nye miner blev smidt af lastbilen og op i stakken”.

Eksplosionsulykker var specielt i tiden med den første oprydning ikke ualmindelige.

Det er nemt kun at give frihedskæmperne skylden. Årsagen lå formentlig i samme grad i manglende samarbejde og viden omkring håndtering af så store mængder ammunition, miner og sprængstof.
Den menige tyske soldat her efter kapitulationen tænkte måske noget i retning af:
”Det er deres eget problem hvis de vil sprænge deres by i luften. Bare jeg kan nå at komme væk.”

De tyske soldater havde bestemt heller ikke selv altid den fornødende respekt for sikkerheden.

Særlig soldaterne med kamperfaring.

I modsatte grøft er der heller ingen tvivl om, at frihedskæmperne gik rigtig godt til vaflerne med våben- og sprængstofleg i Esbjerg i disse uger i foråret 1945. Nytårsaften i maj måned. Der er masser af billeder af våbenleg også fra Femhøje.

Med så meget ammunition, våben og sprængstof i byen uden ordnede beføjelser til de halvcivile bevogtningsstyrker, der ikke samarbejdede særligt godt med de tyske soldater, var det egentlig heldigt for Esbjerg det ikke gik mere galt.

Kilder:

NATMUS, DR, RA, AVESTDK