Hullerne i hegnet på Fanø

• Små flankeringsbunkere (F-Std.) som den på billedet ovenover lå og ligger som perler på en snor langs den Jyske Vestkyst. De udgjorde under krigen tyskernes yderste forsvarslinje på strandene (Erste Stellung). Enkelte steder langs denne strækning er der afvigelser fra normalbilledet. Det skyldes hovedsageligt kysterosion og Kystdirektoratets strandrensninger for farlige ruiner fra den mørke tid. På Fanø har vi en af undtagelserne. Her blev et større antal bunkere genbrugt i et vejarbejde. Billedet her viser bunker (Vf) 6025 på Fanø strand, der er lidt vingeskudt efter sprængning sandsynligvis for at udvinde stålpladen der sad bag skydeskåret. Man kan spørge sig hvor meget der var tilbage af den eftertragtede jerndel efter sprængningen. Marco Hansen 2012.

Bunkers der bare kommer i vejen

Når du går en tur langs stranden på Fanø men mangler der noget ved Rindby. Du lægger ikke mærke til det hvis du ikke kigger efter det. Sommerhuse er der ikke mangel på i 2024. Der er dog ingen af de små tyske bunkers der sømmer hele kysten fra Nord til Syd på strækningen Rindby til Fanø Bad. Der er med andre ord “hul i hegnet”.

Årsagen til det har noget med efterkrigstidens oprydningsarbejde med sletning af besættelsestidens spor at gøre. Der blev sprængt en del på Fanø i perioden 1945 – 1955. Både oprydning, udvinding af ståldele og genbrug af beton i anlægsarbejde trak fra ressourcerne i de efterladte tyske bunkers. De svære stålkupler blev med få undtagelser udtaget ved sprængning af de svære bunkere i Nyby og Rindby. Betonanlæg foran Kurhotellet blev sløjfet så sent som i 1974 i forbindelse med bygningen af det nye Danland Hotelkompleks. En af mange efterkrigstidens eksempler på forsøg på genbrug af tyske militære anlæg forgår på Fanø. Kun en lillebitte flig af et kæmpe oprydningsarbejde der pågik langt op i 1950-ernes Danmark. På Fanø havde øens borgere manglet en fast vejforbindelse mellem de to hovedbyer Nordby og Sønderho. Til vejbygning skal der bruges grus/ballast til at fundere vejbanen. I stedet for at fragte vognlæs efter vognlæs med færgen var det så ikke en ide at genbruge noget af alt det beton tyskerne så generøst havde efterladt sig på øen på dansk regning?

Sprængning og forarbejdning til vejfyld

Ribe Amt skrider til handling i 1952. Amtsvejinspektøren sender en kollega ud og måle op til opgaven. Egnede bunkere udpeges til donorer til vejarbejdet ved sprængning. Det er ikke hvad som helst der kan bruges. I sagens natur skal der være lidt god plads omkring bunkeren og samtidig må den ikke være for stor sådan at arbejdet med at knuse den er overkommeligt. Der udpeges en række emner langs kysten på Fanø. Herunder også på strækningen Rindby – Fanø Bad. Det blev vurderet som en win-win situation fordi øen således samtidig kom af med de grimme bunkers lige ved badestranden der ikke ligefrem pyntede. Der indhentes i 1950 tilbud på opgaven efter et overslag for materiale forbruget. Der blev ved udgangen af 1952 sprængt og knust 1976,80 m3 beton (et lastvognslæs rummer ca 7 m3) til vejarbejdet med anlæggelsen af Postvejen mellem Nordby og Sønderho.

I alt kommer 3577 m3 knuste tyske bunkers til at ende i paklaget på den nye landevej. Som det fremgår af opgørelsen Amtsvejinspektørens opgørelse. Hovedsagelig taget fra strækningen langs Fanø strand og fra Sønderho omkring Odense Feriekoloni hvor det gik rigtig hårdt ud over kanonbriskene for det tidligere tyske hærkystbatteri. Det er også forklaringen på der i dag mangler et pænt antal bunkere langs stranden fra Nord til Syd, når der sammenlignes med til de tyske byggejournaler. Hele stranden fra Grønningen til Hønen i Syd bliver klassificeret som område 1.

Ad. 1. Af de ca. 50 mindre bygværker langs kysten er der nu ca. 10 – 15, som er mere eller mindre friblæst for sand, og de frembyder ikke noget kønt syn på den fine badestrand og særegne natur, hvorfor en fejrnelse af disse i høj grad må virke forskønnende på omgivelserne.

Amtvejinspektørens rapport bærer videnbyrd for tidelig interesse for de tyske bunkers hos eventyrlystene feriebørn i Sønderho:

ad. 13. disse bygværker ligger i nærheden af Sønderho Badehotel, der nu er ombygget til børnekoloni for Odense kommune. Bygværkerne ligger i klitarealer, men som følge af børnenes leg er efterhånden meget af det foretagene sløjfningsarbejde blevet ødelagt, og bygværkerne er blevet åbnet, således at de frembyder en fare for børnene.

• A. G. Jæger, Amtsvejinspektør. 05. 02. 1952. Rigsarkivet.

Dokumentation af den store oprydning i Danmark efter 1945

Oprydning efter besættelsen var et offentligt anliggende og blev for størsteparten udført som beskæftigelsesarbejde. Opgaven var så altomfattende at der blev lovgivet i den anledning. Der gik efter krigen et enormt arbejde i gang hos kommuner og amter med at kortlægge de tyske efterladenskaber og oprette enterpriser der kunne gå i udbud. Det var sin sag at udpege entreprenører, der ikke havde arbejdet for den tyske Værnemagt under besættelsen. Kæmpe arkiver blev som årene gik genereret i kommune, amt og stat. Både Erstatningssager og beskæftigelsesprojekter fyldte godt i den offentlige administration. Tilbud og kontrakter på reetableringsarbejder af tyske befæstningsanlæg i Danmark efter “Tankgravsloven” fra div. entreprenører i perioden 1945 – 50 samt årene her efter, er bevaret i Rigsarkivet. Materialet er katalogiseret efter hvilke entrepriser pågældende entreprenør har udført. Der er således ingen geografisk sortering. Befæstningsanlæggene er i mange tilfælde opmålt meget
detaljeret med hensyn til korrekt tilbudsgivning. Sagerne er oftest forsynet med rigtig gode oversigtskort. Her var der jo tale om store penge, så der blev målt omhyggeligt op.
Dele af materialet er ligeledes bevaret i landets lokale kommune og gamle amts- arkiver. Sådan som
det eksempelvis heldigvis er tilfældet med materialet vedrørende Esbjerg, som vi i dag kan trække en del af vores oplysninger fra og giver os mulighed for at kortlægge for længst sløjfede anlæg meget præcis.
Arbejdsministeriet var dog den centrale administrerende myndighed for behandlingen af sager efter
”Tankgravsloven”, der blev udført som beskæftigelsesarbejde. Samlingen i Rigsarkivet må derfor anses for at være et bagkatalog over en stor portion af
den feltmæssige befæstning fra anden verdenskrig i Danmark på civil jord. Der er derfor her mulighed for at
danne sig et samlet overblik over beskæftigelsesarbejdet fra 1945 og frem i hele landet.

Kilder

RA, KB og egen samling.